Digital Gazellevinder 2016

København, Danmark — 1. December, 2016

Med en vækst på 1550% gennem de sidste 4 år har der været travlt i den danske softwarevirksomhed, der har hovedkontor i hjertet af København. Ved gårsdagens uddeling af Børsens Gazeller blev iMotions kåret som landsvinder af årets Digitale Gazelle.

Årets Digitale Gazelle

Den Digitale Gazelle overrækkes til en virksomhed, der har skabt vækst med en digital strategi, og/eller som har udviklet nye eller tilpasset digitale produkter eller tjenester. Virksomheden skal derudover være kåret som gazelle i 2016 for at kunne blive kåret som digital gazelle. Prisen som digital gazelle uddeles i samarbejde med Google og Dagbladet Børsen.

Udover den flotte pris som årets Digitale Gazelle, lander virksomheden samlet set på en flot 2 plads i region Hovedstaden og en 7. plads over alle årets 1805 Gazeller.

Direktør og grundlægger af iMotions, Peter Hartzbech, er en glad mand i dag:
“Alene at blive udnævnt til Gazelle-virksomhed er ikke noget man kommer sovende til. At vi så oveni bliver udnævnt til årets Digitale Gazelle er ikke kun et ros til firmaet, dets medarbejdere og den strategi vi har valgt, men også et kæmpe cadeau til den industri vi befinder os i”.

Men en Gazelle-pris har ikke fået iMotions til at læne sig tilbage. “Lige nu ser vi fremad på 2017 hvor vi internt arbejder hårdt på 2 større tiltag til industrien, som vi glæder os rigtig meget til at kunne fortælle mere om snarest” fortæller Peter Hartzbech. “Et stor tak skal gå til vores fantastiske team samt vores kunder som har gjort denne rejse mulig”.

Om iMotions

iMotions har udviklet en software platform som gør det muligt at studere menneskelig adfærd ved hjælp af en række biometriske sensorer. iMotions bruges af akademikere, neuromarketers, medicinske institutter og flere fortune 500 virksomheder, som alle bruger platformen til at få en bedre indsigt i hvorfor mennesker reagerer som de gør i forskellige situationer. Nogle af de teknologier og sensorer som iMotions integrerer er eye tracking, facial expression analysis, EEG, GSR, ECG, EMG og Qualtrics’ spørgeskemaer. iMotions er grundlagt i 2005, har hovedkontor i København samt et kontor i Boston og bliver brugt i mere end 60 lande verden over af universiteter som Harvard, Stanford, NYU og MIT, samt blandt ledende brands som P&G, Unilever og Deloitte.

Hør Harddiskens udsendelse om iMotions her: Harddisken: Følelser, forskning og fremtidens computere

For mere information, kontakt direktør  Peter Hartzbech